Kunde
Arbejdsgiver
Om Sampension
In EnglishKontakt osNyt log ind
Butiksansatte

SPORTMASTER

Din 3 i 1 Livspension

Med en 3 i 1 Livspension har du mulighed for at skræddersy din pensionsordning, så den passer til dine personlige forhold og ønsker.

Når du er kunde i Sampension, får du en 3 i 1 Livspension. Pensionsordningen oprettes til dig, når Sportmaster har indbetalt det første pensionsbidrag - som udgangspunkt samtidig med din første lønudbetaling. Herefter vil du få et velkomstbrev og et pensionsoverblik.

Investeringsmuligheder

Som butiksansat vil du ved optagelse i pensionsordningen få placeret din opsparing i en markedsrenteinvesteringsprofil med høj risiko.

Du har altid mulighed for at vælge en anden investeringsprofil end standard.

Mange valgmuligheder

Når du optages i pensionsordningen, får du med det samme nogle gode basisdækninger, selvom du endnu ikke har taget stilling til, hvilke forsikringer du skal have, og hvordan dine penge skal spares op.

Basisdækningerne er obligatoriske. Du kan ikke fravælge de obligatoriske dækninger, men størrelsen på dækningerne kan i visse tilfælde nedsættes.

Udover basisdækningerne er der en lang række valgfrie dækninger. De valgfrie dækninger gør det muligt at tilpasse din pensionsordning, så den passer til dine behov.

Book en rådgivning

Det er vigtigt, at du får den nødvendige rådgivning, så din pensionsordning passer til dine personlige og økonomiske forhold - både i tilfælde af dødsfald og sygdom, men også når du går på pension. Vi anbefaler derfor, at du booker en tid med vores pensionsrådgiver, så du kan få den nødvendige rådgivning (log ind med NemID).

Når du går på pension

Hvilken type opsparing passer bedst til dig? Du bestemmer selv, om du vil spare op til en livsvarig alderspension, en ratepension eller til en engangsudbetaling.

Hvilke planer har du for din pensionstilværelse? Har du råd til at udleve dine drømme, når du går på pension? Vi kan hjælpe dig med at sammensætte din pensionsordning, så den harmonerer med dine ønsker og drømme.

Når du har en 3 i 1 Livspension, vil din indbetaling som udgangspunkt blive brugt til en ratepension. Men du har mulighed for at spare op til andre former for pensioner.

  • Ratepension - har du ikke givet os besked om andet, bruger vi så meget som muligt af din indbetaling til ratepension. Du må i alt indbetale 54.700 kr. (2018) til ratepension og ophørende alderspension.
     
  • Livsvarig alderspension - den indbetaling, der ikke bruges til ratepension, bliver i stedet sat ind på en livsvarig alderspension med opsparingssikring. Du kan også vælge at bruge hele indbetalingen til en livsvarig alderspension med eller uden opsparingssikring. Hvis din opsparing er i Linkpension, vil der ikke være opsparingssikring på din livsvarige alderspension. Ønsker du sikring ved død, skal du kontakte os.
     
  • Ophørende alderspension - du kan vælge at oprette en ophørende alderspension. Den adskiller sig fra ratepension ved, at den opsparede værdi ikke udbetales til de efterladte, hvis du dør i en tidlig alder. Til gengæld kan du forvente en højere pension til dig selv. Den ophørende alderspension ses i sammenhæng med ratepension i forhold til, hvor meget du årligt må indbetale på den.
     
  • Aldersforsikring - ønsker du en sumudbetaling, når du bliver pensionist, har du mulighed for at indbetale til en aldersforsikring. Aldersforsikringen udbetales som et skattefrit engangsbeløb. Eftersom udbetalingen er skattefri, er indbetalingen ikke fradragsberettiget. Der kan indbetales op til 5.100 kr. (2018) . Har du fem år eller mindre til din folkepensionsalder, er grænsen 46.000 kr. (2018). 
Læs mere

Hvis du bliver syg

Din pensionsordning kan sikre din økonomi, hvis der sker noget med dit helbred. Både hvis du rammes af en kritisk sygdom, og hvis du får problemer med at klare dit arbejde på grund af nedsat erhvervsevne.

Din pensionsordning kan ikke hindre dig i at blive ramt af sygdom og ulykke, men den indeholder flere dækninger, som kan hjælpe dig, hvis skaden sker.
Forebyggende behandling.

Med sundhedsforsikringen kan du få hjælp allerede fra det tidspunkt, hvor der er begyndende helbredsproblemer og i tilfælde, hvor der er behov for behandling eller særlige indsatser, der kan støtte fastholdelsen af dit arbejde.

Hvis du ikke kan passe dit arbejde mere

Med "Indtægtssikring ved erhvervsevnetab" har du et sikkerhedsnet under din indkomst. Det betyder, at du hver måned vil få udbetalt op til 60 % (basisdækning) af din nuværende løn, hvis din erhvervsevne nedsættes med 50 % - midlertidigt eller varigt.

Indtægtssikring ved erhvervsevnetab udbetales uanset, om du fx er på sygedagpenge, ansat i fleksjob eller tilkendt offentlig førtidspension. I udbetalingen modregner vi de offentlige ydelser og anden lønindkomst, som du modtager. Den oplyste udbetaling er altså det maksimale beløb, der udbetales fra din pensionsordning.

Den etablerede basisdækning er på 60 % af din løn dog min. 73.300 kr. årligt. Men det er muligt at justere dækningens størrelse op til 80 % af din løn.

Ud over den månedlige indtægtssikring ved erhvervsevnetab har du en invalidesum på 60.000 kr. og du kan justere dækningen til 100 % af din årsløn. Invalidesummen udbetales, hvis du varigt mister 50 % af erhvervsevnen. 

Får du en alvorlig sygdom

Hvis du får en af de sygdomme, som forsikringen ved visse kritiske sygdomme dækker, kan du få udbetalt en kontant sum.

Forsikringen ved visse kritiske sygdomme dækker for eksempel de fleste ondartede kræftformer, og i forsikringsbetingelserne kan du se listen over samtlige dækningsberettigede sygdomme.

Den etablerede basisdækning er på minimum 100.000 kr., men du har mulighed for at forhøje dækningen til 500.000 kr.

Har du en dækning ved visse kritiske sygdomme i et andet forsikringsselskab, vil du få udbetaling fra begge forsikringer.

Læs mere

Når du dør

Din pensionsordning kan sikre, at dine efterladte kan klare sig økonomisk, når du dør - uanset om det sker før eller efter, at du er gået på pension.

I 3 i 1 Livspension har du en livsforsikring, der sikrer din familie økonomisk, hvis du dør, inden du når pensionsalderen. Men selvom du er gået på pension, kan der være behov for en forsikringsdækning til de efterladte.

Dine forsikringsdækninger - før du går på pension

Dækningerne i basispension er:

  • Dødsfaldssum - Summen svarer som udgangspunkt til 2 x gange din årsløn, men vil udgøre minimum 300.000 kr. Summen kan ikke nedsættes, men du kan forhøje summen til i alt 800 % af din årsløn.

  • Opsparingssikring - Den værdi, du har sparet op på din livsvarige alderspension, bliver udbetalt ved dødsfald. Du har mulighed for at fravælge opsparingssikringen og på den måde få en højere livsvarig alderspension. Vær opmærksom på, at hvis din livsvarige alderspension er placeret i Linkpension, er der ikke opsparingssikring.

  • Værdi af ratepension - Den værdi, du med tiden sparer op på din ratepension, bliver også udbetalt ved dødsfald.

Derudover er der mulighed for at vælge:

  • Livsvarig ægtefælle- og samleverpension - Du har mulighed for at oprette en ægtefælle- og samleverpension, som i tilfælde af din død sikrer en månedlig pension til din ægtefælle/registreret partner eller samlever, så længe han eller hun lever.
  • Børnepension - Du har mulighed for at oprette en børnepension på op til
    25 % af din løn, som udbetales, hvis du dør og har børn under 24 år. Udbetalingen er månedlig og ophører ved barnets 24. år.

Dine forsikringsdækninger - efter du er gået på pension

Når du går på pension, er det muligt, at du stadig ønsker en vis forsikringsdækning - fx til din ægtefælle. Det kan være aktuelt, hvis den efterladte eksempelvis ikke har en lige så god pensionsordning som dig selv.

  • Livsvarig ægtefælle- og samleverpension - Du har mulighed for at oprette en ægtefælle- og samleverpension på op til 80 % af din løn, som i tilfælde af din død sikrer en månedlig pension til din ægtefælle/registreret partner eller samlever, så længe han eller hun lever.

  • Ydelsessikring til din livsvarige alderspension - Når du går på pension, er det muligt at oprette en ydelsessikring til din livsvarige alderspension. Ydelsessikringen kommer til udbetaling i en årrække, hvis du dør tidligt efter pensionering.
Læs mere

Afkast og investeringsvalg

Ønsker du at påvirke afkastet på din pensionsordning? Så kan du vælge at ændre din investeringsprofil.

Din 3 i 1 Livspension bliver forrentet med markedsrente, og du behøver derfor ikke tage stilling til, hvordan din pensionsopsparing skal investeres. Men du har mulighed for at påvirke afkastet på din pensionsordning.

Markedsrente i Sampension bygger på en såkaldt livscyklusordning. Investeringerne er fordelt i tre basisfonde - aktier, obligationer og alternative investeringer. Fordelingen i de tre basisfonde ændrer sig i takt med, at du nærmer dig pensionsalderen. På den måde er dine investeringer altid tilpasset din alder.

Afkastets størrelse på din ordning afhænger af, hvordan investeringen i din investeringspulje udvikler sig i løbet af måneden. Derfor ændrer størrelsen af opsparingsdækningerne sig også efter, hvordan investeringerne er gået i løbet af måneden.

Du har mulighed for at påvirke afkastet ved at vælge den investeringsprofil, der passer til dig. Der er tre investeringsprofiler:

  • lav risiko
  • moderat risiko
  • høj risiko

Som udgangspunkt er din opsparing investeret i profilen høj risiko.

Linkpension

Ønsker du i højere grad at have indflydelse på, hvordan dine penge bliver investeret, har du mulighed for at vælge Linkpension (log ind med NemID). I Linkpension skal du selv vælge, hvilke investeringsfonde din opsparing skal investeres i.

Læs mere

 

Kunderådgivning

77 55 62 50

Mandag-torsdag: 8.30-21.00
Fredag: 8.30-16.00

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.