NYHEDER



Sampensions omkostninger ligger fortsat i bund

21. august 2019

Der er mange tusind kroners forskel på top og bund, når det handler om omkostninger i landets pensionsselskaber. Det viser senest en sammenligning bragt i Finanswatch 13. august, der er baseret på Finanstilsynets årlige dataindsamling. Og med udsigt til, at vi som pensionsopsparere skal vænne os til et lavere investeringsafkast i en årrække fremover, spiller omkostningerne en væsentlig rolle for, hvor meget der bliver at leve for som pensionist.

Med årlige omkostninger på blot 0,5 pct. (ÅOP) ligger Sampension blandt de selskaber, hvis kunder har de laveste omkostninger. Og det får stor betydning på den lange bane, som blandt andre Karsten Engmann Jensen, der er økonomiske rådgiver og indehaver af virksomheden Pengeministeriet, forklarede det i en artikel i Jyllands-Posten tidligere på sommeren.

Med et afkast på 10 pct. fylder det ikke så meget, om årlige omkostninger i pct. (ÅOP) er 0,7 eller 1,3 pct. Men hvis det årlige afkast er på 2 pct., er forskellen reelt 50 pct.," pointerer han.

I artiklen har Jyllands-Posten kigget i Fakta om pension og fundet, at de absolut billigste ordninger findes hos nogle af de store arbejdsmarkedspensionsselskaber, herunder Sampension, der, konkluderer artiklen, bl.a. sparer på omkostningerne ved ikke at have et korps af sælgere ansat.

"For os er det lave omkostningsniveau en del af vores DNA. Ser man på, hvad der virkelig betyder noget for pensionens størrelse i det lange løb, er omkostningerne meget vigtige, og de har det med at være stabile," siger Hasse Jørgensen adm. direktør i Sampension til Jyllands-Posten.

Det handler om de mange bække små, forklarer han i artiklen, som du kan læse her, hvis du har password.

Og her kan du kan læse mere om, hvad de lave omkostninger hos Sampension generelt betyder for dig som pensionsopsparer.

Så meget koster opsparing i markedsrente

Årlige omkostninger og nettoafkast over 5 år i markedsrente for 40-55 årig, årlig indbetaling 30.000-80.000 kr. Depot 500.000 kr. Tal i pct.

ÅOP 2018

Kilde: Fakta om Pension, juli 2019