NYHEDER



Få overblik over din pension

27. februar 2017

Dit årlige pensionsoverblik er klar i din digitale postkasse her på sampension.dk. Se dine personlige tal og tjek efter, om udbetalingerne passer til dine behov.

Pensionsoverblikket giver dig overblik over, hvordan det står til med din pensionsordning. Du kan fx se, hvor meget du får udbetalt i pension, hvis du mister din erhvervsevne, og når du går på pension.

Derfor er det årlige pensionsoverblik en god lejlighed til lige at tjekke efter, om udbetalingerne passer til dine behov. Log ind og tag fx et Pensionstjek. Det giver dig et samlet overblik over dine pensionsforhold inklusive folkepension og dine pensioner fra andre selskaber.

”Pensionsoverblikket giver dig en god mulighed for at tage stilling til, om dine forskellige udbetalinger svarer til dine behov. Det kan fx være, at din familie skal være bedre sikret økonomisk i tilfælde af, at du mister livet tidligt. Det kan også være, at du har økonomisk råderum til at betale ekstra ind til pension nu og dermed sikre dig højere udbetalinger i din pensionstilværelse”, siger kundedirektør Ole B. Tønnesen

Du kan se en mere detaljeret oversigt over din pensionsopsparing og forsikringsdækninger i pensions- og forsikringsoversigten, der også ligger på din personlige del.

Du kan altid ringe til os på 77 33 18 77, hvis du har spørgsmål til dit pensionsoverblik og til pensionsordningen.

Se dit pensionsoverblik her

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.