NYHEDER



Depotoverførsler slår alle rekorder i 1. kvartal

12. april 2019

Flere kunder samler deres pensionsopsparinger hos Sampension, viser en opgørelse fra pensionsselskabet.

I 1. kvartal 2019 er der overført pensionsopsparinger for næsten 700 mio. kr. fra andre pensionsselskaber eller banker til Sampension.

Det er rekord for et kvartal, og fortsætter den udvikling vil 2019 blive et rekordår. I hele 2018 tog Sampension imod indskud og overførsler for godt 1,5 mia. kr.

"Vi er naturligvis glade og stolte af, at både mangeårige og helt nye kunder og medlemmer har valgt at overflytte deres depoter. Vi går til opgaven med stor ydmyghed. Som et kundeejet selskab er det vores fornemmeste opgave at skabe størst værdi for kunderne, og det gør vi os umage med," siger kundedirektør Ole B. Tønnesen.

Blandt de, der har valgt at overflytte deres depoter, er medarbejderne hos Sparekassen Kronjylland, som flyttede sin pensionsordning til Sampension ved årsskiftet.

Ikke mindre end 93 pct. af medarbejderne i Sparekassen Kronjylland har allerede nu booket eller afholdt et møde med en kunderådgiver, efter at opgaven med at varetage sparekassens pensionsordninger overgik til Sampension. Heraf har langt de fleste valgt at flytte deres depoter til Sampension.

"På en skala fra 0-5 ligger deres tilfredshed med vores på-stedet-rådgivning på 4,7 pct. Det er vi rigtig godt tilfredse med," siger John Hjort, der er kundechef i Sampension og kundeansvarlig for Sparekassen Kronjylland.

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.