Image No Description

Vi ansætter løbende pensionsrådgivere

En hjørnesten i vores forretning er at yde vores mere end 330.000 kunder og medlemmer en førsteklasses kundeservice, når de kontakter os om stort og småt – og alt, der vedrører opsparing til pension og forsikringer ved sygdom og dødsfald. Det arbejde sikrer vores mere end 60 dedikerede og fagligt kompetente pensionsrådgivere hver dag – året rundt.

Vi stiller store krav til niveauet af vores kunderådgivninger, og i Sampension er vi stolte af, at kundetilfredsheden ligger helt i top, når man spørger vores kunder.

Kundetilfredsheden ligger helt i top

4,8 på en skala der går til 5. Så tilfredse er vores kunder, når de bliver bedt om at bedømme tilfredsheden af den rådgivning, de får, når de ringer til vores pensionsrådgivere.  

Vi søger løbende nye pensionsrådgivere, der har lyst til at blive en del af vores team. 

Hos os kan du både blive ansat, hvis du kommer med konkret erfaring som pensionsrådgiver fra fx liv- og pensionsbranchen. Men vi har også stor succes med at ansætte personer, der har afsæt i en anden branche – så har du lyst til et brancheskifte, er det muligt at opbygge en karriere som pensionsrådgiver i Sampension.

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre

Selvom vi har rundet 330.000 kunder, og i 2019 har budt velkommen til knap 28.000 nye kunder, har vi fortsat store ambitioner. Vi har løbende fokus på både udvikling og fastholdelse af vores dygtige kolleger.

Nærværende ledelse

I Sampension kommer alle ledere - med jævne mellemrum - på efteruddannelse. Som medarbejder i Kundeområdet håber vi derfor også, du i hverdagen vil opleve, at nærværende ledelse er højt prioriteret.

Du vil i det daglige referere til en teamleder, som du jævnligt også har performancesamtaler med. Din trivsel er nemlig vigtig, og på disse 1:1-møder er der mulighed for at vende både mål og emner af faglig og personlig karakter i trygge omgivelser. 

Afdelingen samles kort hver dag til morgenbrief, hvor dagens vigtigste beskeder deles, så ingen vigtige beskeder går tabt.

Mentorforløb – grundig oplæring

Som ny kollega i vores Kundeområde sikrer vi, at du får en grunding oplæring i vores produkter. Det gælder, uanset i hvilken afdeling du ansættes.

Læs mere

Fokus på efteruddannelse – vi investerer i dig

I Sampension er det vigtigt, at vores pensionsrådgivere har den nyeste viden, så vi altid kan rådgive vores kunder ud fra netop den livscyklus, de befinder sig i. Derfor er efteruddannelse højt prioriteret. Alle vores pensionsrådgivere bliver certificeret fra Forsikringsakademiet. Derudover afholdes løbende uddannelser i fx spørgeteknik, salgskurser og hvad ledelsen ellers vurderer er relevant. 

Uopfordret ansøgning

Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Det kræver, at du opretter en profil i vores HR-system.

Det skal være sjovt at gå på arbejde

Vi bruger mange timer på jobbet, og det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi prioriterer at hygge os – både i arbejdstiden, men også udenfor. Vi har løbende arrangementer – og har bl.a. været på cocktailkursus og ude at paddle boarde.

Bedst i test