Staten - optagelse i pensionsordning og pensionsbidrag
Indmeldelsesbestemmelserne og pensionsbidragets størrelse er fastsat i henhold til Fællesoverenskomsten mellem (OAO) Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet.
Frem til 1. april 2022
Den ansattes pensionsbidrag er 15 % af den pensionsgivende løn. Det gælder for ansatte, som er fyldt 25 år, og mindst har fire års beskæftigelse i den offentlige sektor.
Pensionsbidraget er 11,19 %, indtil ovenstående betingelser er opfyldt. Det gælder for ansatte:
- som er fyldt 20 år og har mindst ni måneders beskæftigelse i den offentlige sektor, eller
- tidligere har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen.
Fra 1. april 2022
I overenskomsten OK21 er det besluttet, at reducere karensperioden fra 4 år til 2 år. Samtidig bortfalder alderskravet på 25 år. Dette har virkning fra 1. april 2022, hvorefter følgende gælder:
Den ansattes pensionsbidrag er 15 % af den pensionsgivende løn. Det glæder for ansatte, som mindst har to års beskæftigelse i den offentlige sektor.
Pensionsbidraget er 11,19 %, indtil ovenstående betingelser er opfyldt. Det gælder for ansatte:
- som er fyldt 20 år og har mindst ni måneders beskæftigelse i den offentlige sektor, eller
- tidligere har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen.
Pensionsbidrag
I hovedordningen udgør det samlede pensionsbidrag 15 % af den pensionsgivende løn.
For "mini-pensionsordningen" udgør pensionsbidraget 11,19 %. Når medarbejderen opfylder de almindelige indmeldelsesbestemmelser, stiger pensionsbidraget til den 15 %.
En tredjedel af pensionsbidraget betragtes som eget bidrag, og to tredjedele er at betragte som arbejdsgivers bidrag.
NB: Der kan forekomme enkelte særlige overenskomster med afvigende bidragsprocenter. Kontakt de faglige organisation eller Sampension for yderligere information.
Frivilligt egetbidrag
Medarbejderen har mulighed for, ud over det i overenskomsten aftalte pensionsbidrag, at indbetale ekstra på pensionsordningen. Hvis medarbejderen ønsker at indbetale ekstra, skal han/hun først kontakte Sampension for yderligere information og indgåelse af eventuel aftale. Herefter kontakter medarbejderen arbejdsgiver, der så trækker beløbet i lønnen hver måned og sender det til Sampension.