Magasin

Hellere bil, bolig og rejser end tøj og smykker

Flertallet af de 65-75-årige har en sund økonomi. Men de har nok at bruge pengene på, for de vil gerne leve som før, de blev pensionister.

Hvem har lyst til at droppe sin skønne have, sit dejlige hus og sin komfortable bil i garagen? Ikke de danske pensionister i hvert fald. Derfor går pengene blandt andet til at opretholde den levestandard, man havde som erhvervsaktiv.

-De fleste ældre har ikke lyst til at finde et andet sted at bo, siger direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen.

Derfor går en stor del af forbruget som pensionist også til at kunne opretholde samme levestandard, som mens man var erhvervsaktiv. Gennemsnitligt er der for pensionister 5.000 kroner mindre at råde over efter skat.

Ifølge forbrugerøkonomer er det bilen og boligen, der tager en stor bid af lagkagen. Pensionister vælger dog i højere grad snusfornuftigt end ekstravagant, når de for eksempel vælger køretøj. Ud over hus og bil bruger pensionister deres penge på rejser, fritidsaktiviteter og oplevelser generelt. Tøj, møbler og smykker rangerer lavt.

Selvom der er færre penge at gøre med, har de fleste et pænt økonomisk overskud. 56 procent føler, at de har ”meget godt” styr over økonomien, og et flertal på 36 procent føler, det er ”nemt” at få økonomien til at løbe rundt.

Økonomisk overskud

Hvor godt føler du, du har styr 
over økonomien?

Det løber fint rundt

Hvor nemt eller svært føler du, det er at få 
din økonomi til at løbe rundt efter pensionering?

Kunderådgivning

77 55 62 50

Mandag-torsdag: 8.30-21.00
Fredag: 8.30-16.00

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.