Skal du have eller har du børn?

Får du, eller har du børn, kan det have betydning for, hvordan din pensionsordning skal sættes sammen, hvis du vil sikre dem ved din død.

At få et barn, eller at have børn, behøver ikke nødvendigvis at betyde, at du skal ændre din pensionsordning.

Men det er vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvordan dine efterladte er stillet økonomisk, hvis du dør, inden dine børn fylder 18 år. Skal børnene kunne fortsætte deres liv i deres vante omgivelser? I så fald er det måske nødvendigt, at du ændrer dine dødsfaldsdækninger, så dine efterladte har mulighed for at blive boende.

Det er forskelligt, hvordan børn er dækket gennem en pensionsordning. Du kan logge ind med NemID og se, præcis hvordan dine børn er dækket ved din død.

Begunstigelse

Du bør være opmærksom på, hvem der får udbetalingerne ved din død. Måske har du brug for at ændre på, hvem du begunstiger, det vil sige tilgodeser. Vær også opmærksom på reglerne, hvis du har en samlever, eller hvis du har både egne børn og fælles børn.

Ønsker du at ændre din begunstigelse, skal du udfylde en begunstigelseserklæring. Vær opmærksom på om begunstigelsen skal gælde for pensionsordningen eller gruppelivsforsikringen. Læs mere om begunstigelse og dødsfald.

Rådgivning om dine muligheder

Du er velkommen til at kontakte en af vores pensionsrådgivere, hvis du har spørgsmål. Så kan du også afklare, om du har brug for at sikre dine børn anderledes, hvis du dør, før de er myndige.

Kunderådgivning

77 55 62 50

Mandag-torsdag: 8.30-21.00
Fredag: 8.30-16.00

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.