Hvis du bliver syg

Forebyg sygefravær

Har du problemer med at klare dit arbejde, er det vigtigt, at du så tidligt som muligt får rådgivning. Det handler om, hvad der kan gøres, så du fastholder dit arbejde.

Sundhedscentret kan rådgive dig om din pensionsordning og inden for det socialfaglige område fx

  • Dine muligheder og lovregler under sygemelding
  • Samarbejdet mellem dig, din arbejdsgiver og kommunen
  • Indsatser, der støtter, så du kan fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Hvad sker der med din pensionsordning under sygemelding eller ved fratrædelse?

Hvorfor tidlig indsats ved sygefravær?

Undersøgelser viser, at jo længere tid en sygemelding varer, jo større er risikoen for at miste kontakten til arbejdsmarkedet.

Ved en tidlig indsats øger vi chancerne for, at du undgår langvarig sygemelding eller får varige skader.

Du skal kontakte os, hvis du ønsker rådgivning

Ring til Sundhedscentret på telefon 77 55 69 61 eller send en besked. Skriv gerne, hvad du ønsker rådgivning om.

Sundhedscenteret

77 55 69 61

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.