Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Kritisk sygdom

Til nogle gruppelivsforsikringer er der knyttet udbetaling af en sum ved Visse kritiske sygdomme. Flere af vores ordninger er også udvidet med en dækning ved visse kritiske sygdomme til børn under 18 år.

På din pensions- og forsikringsoversigt kan du se, om du har dækningen på din pensionsordning.

For at få udbetalt en sum ved en kritisk sygdom, behøver man ikke at være fratrådt sit job, ligesom erhvervsevnen ikke behøver at være nedsat.

Eksempler på kritiske sygdomme:

  • Ondartede kræftformer
  • Blodprop i hjertet
  • Hjerneblødning
  • Hjerteklapkirurgi
  • Dissemineret sklerose
  • Uigenkaldeligt nyresvigt

I forsikringsbetingelserne står præcis, hvilke situationer og diagnoser der er dækket af forsikringen. Du kan også se, hvornår diagnosen anses for at være stillet.

Ingen andre sygdomsforløb giver ret til udbetaling. Heller ikke hvis sygdommen er alvorlig/kritisk.

Beskrivelsen her på hjemmesiden er en overordnet gennemgang af reglerne.

Du kan læse mere om visse kritiske sygdomme her. På siden kan du også se forsikringsbetingelserne gældende for børn og voksne.