Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Kollektiv børnepension

Børnepension er typisk en kollektiv dækning, der ikke kan vælges fra.

Den kollektive børnepension er en månedlig udbetaling til den forsikredes børn uanset, hvor mange børn forsikrede har.

En børnepension kan også være en individuel børnepension. Er den det, gælder den kun for lige netop de børn, forsikrede har tegnet pensionen på.

Den kollektive børnepension udbetales til den forsikredes børn under en vis alder fx 21 år. Afhængig af den type børnepension, der er oprettet, kan pensionen udbetales ved alderspensionering, forsikredes død eller hvis forsikrede får ret til dækning på grund af sygdom.

Børn som kan få udbetaling, er forsikredes egne børn, herunder adoptivbørn og stedbørn. Er eller bliver børnene forældreløse, kan pensionen i nogle tilfælde fordobles.

Der betales personlig indkomstskat af de månedlige udbetalinger.

Reglerne for børnepension findes i vilkårene for din pensionsordning.

Det fremgår af pensions- og forsikringsoversigten om pensionsordningen indeholder en børnepension, og hvornår den kan udbetales.