Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Flere ordninger hos Sampension

Hvis du har mere end én pensionsordning i Sampension, har du mulighed for at lægge værdien af den ældste ordning over i den nyeste.

Du kan lægge værdien af dine opsparinger i Sampension sammen, så du kun har én pensionsordning. Når vi samler værdien af dine opsparinger, betyder det, at vi lægger værdien af din ældste over i den nyeste. Det kan være en fordel for dig, da du derefter kun betaler administrationsomkostninger for én ordning.

Du skal dog være opmærksom på, at når du lægger opsparingerne sammen, kan der være forsikringer ved sygdom og død på den ældste, der falder bort. Det kan være en fordel, da værdien af forsikringerne i stedet bruges på opsparing til pension. For kunder, der er, eller har været alvorlig syg, kan det være en væsentlig ulempe i forbindelse med sygdom eller død. I dette tilfælde anbefaler vi, at du taler med en pensionsrådgiver.

Bestil et tilbud eller ring til os om mulighederne for at samle dine opsparinger. Vi anbefaler, at du taler med en pensionsrådgiver i Sampension, inden du accepterer tilbuddet.

Har du allerede modtaget tilbud om sammenlægning af dine ordninger i Sampension?

Har du modtaget tilbud om at samle dine opsparinger, vil det ligge i din digitale postkasse. Du kan nedenfor finde henvisninger til forklaringer på en række begreber og udtryk, der bruges i tilbudsmaterialet:

  • Når du samler opsparinger, kan der være forskelle i den rente (grundlagsrenten), som vi bruger til at beregne dine udbetalinger ved blandt andet alderspensionering.
  • Samler du to opsparinger med gennemsnitsrente, kan der også være forskelle på den depotrente, som opsparingerne forrentes med.
  • Er din ældste opsparing med gennemsnitsrente vil den være omfattet af en hensigtserklæring. Investeringsstrategien er tilrettelagt, så der skabes størst mulig sikkerhed for, at de policemæssige pensioner kan opretholdes. Når opsparingen med gennemsnitsrente lægges over i ordning med markedsrente, er der ikke længere knyttet en hensigtserklæring til.
  • Bliver din opsparing med gennemsnitsrente lagt over i en opsparing med markedsrente, får du din andel af fælleskassen med. Du skal betale PAL (pensionsafkastskat) af din andel. Beløbet på "Fakta om at samle dine opsparinger" er oplyst efter PAL-skat. PAL bliver først afregnet og trukket i din opsparing første kvartal næste år.
  • Er din nyeste opsparing med markedsrente, vil hele opsparingen fremover blive forrentet med markedsrente efter opsparingerne er lagt sammen.
  • Lægger du dine opsparinger sammen skal du være opmærksom på, at det er begunstigelsen på den nyeste ordning der bagefter vil være den gældende. Du kan til en hver tid ændre begunstigelsen.
  • Ved at samle dine opsparinger kan din tidligste udbetalingsalder for din alderspension ændre sig. Udbetalingsalderen vil følge din nyeste.
  • Når du samler opsparingerne, skal du efterfølgende kun betale administrationsomkostninger for den nyeste. Læs mere om omkostninger.