Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Hvad indeholder 3 i 1 Livspension?

3 i 1 Livspension består af tre dele - Basispension, Valgpension og Linkpension..

Basispension

Basispension består af din gruppelivsforsikring og typisk en livsvarig alderspension.

Vi bruger ofte 2/3 af din indbetaling til Basispension. Der kan være forskel på, hvor stor en del af din indbetaling, der går til Basispension. Basispension er obligatorisk, og du kan ikke ændre på din Basispension.

Valgpension

Den del af din indbetaling, du ikke bruger på din Basispension, bliver brugt til din Valgpension. Din Valgpension kan bestå af flere ting. Valgpension består ofte af opsparing, til du skal på pension. Har du valgt forsikringsdækninger udover dine dækninger i Basispension, er dækningerne typisk i din Valgpension. Det kan fx være ekstra dækning ved tab af erhvervsevne eller dødsfald.

Dækningerne i din Valgpension er valgfrie, og du har mulighed for at ændre på sammensætningen. Ønsker du fx ikke dækninger ved tab af erhvervsevne og/eller dødsfald, kan du fravælge de dækninger, du har i din Valgpension.

Linkpension

I Linkpension kan du selv vælge, hvordan du ønsker, at din opsparing skal investeres. Læs mere om Linkpension.

Læs mere om indholdet af 3 i 1 Livspension.