Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Afkast i 3 i 1 Livspension

Med 3 i 1 Livspension forventer vi højere afkast, da årgangspuljerne indeholder flere aktier og alternative investeringer.

Med markedsrente får Sampension en større investeringsfrihed, og den frihed bruger vi typisk til at investere lidt mere i aktier, ejendomme, skove m.m. og lidt mindre i obligationer. Derfor forventer vi også på sigt at skabe højere afkast i 3 i 1 Livspension end i ordninger med gennemsnitsrente.

Historisk har det vist sig, at aktier og alternative investeringer som skove og ejendomme på sigt næsten altid har givet et større afkast end obligationer. Der er naturligvis ikke nogen garanti for, at det vil være tilfældet i fremtiden, men det er det, eksperter forudser.

Til at illustrere den historiske udvikling i aktier og obligationer kan du her se en sammenligning af udviklingen for aktier og obligationer med udviklingen for skove og ejendomme:

For at du kan danne dig et overblik over det historiske afkast på aktier, obligationer og det, vi kalder alternative investeringer (skov, ejendomme m.m.), har vi samlet to grafer, der sammenligner de forskellige aktiv-typer:

Vi har valgt at vise udviklingen for amerikanske papirer, fordi USA gennem de sidste mere end 100 år har været en af de mest betydende økonomier, og derfor har betydning for den globale udvikling. Derudover er tallene fra USA nogle af de mest valide historiske data.

Historiske afkast i årgangspuljerne

Nedenfor kan du se udviklingen i tre af årgangspuljerne de seneste fem år.
Du kan her se afkastet de sidste fem år for alle årgangspuljer.

De seneste fem år har kunder med 3 i 1 Livspension fået høje investeringsafkast. Afhængig af alder har kunder med moderat risiko fået op til 61,3 % i afkast i perioden.

Vil du sammenligne afkast og risiko med tilsvarende ordninger i andre selskaber, kan du her finde en række standardiserede informationer om 3 i 1 Livspension her.

Historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast.