Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

3 i 1 Opsparing - til dig der er ansat på særlige vilkår

Din nye pensionsordning indeholder en opsparing til pension – vi kalder den 3 i 1 Opsparing med markedsrente. Få gode råd til, hvordan du får mest ud af den.

Er du ny kunde i Sampension? Så vil du få et brev fra os, når vi modtager første indbetaling fra din nye arbejdsgiver. Samtidig vil du kunne logge dig på sampension.dk for første gang og få et overblik over indholdet af din nye ordning.

Når du er logget på, skal du som det første taste din mail-adresse, så vi kan sende dig en besked, når der er nyt i din digitale postkasse. Du kan ellers gå glip af vigtige informationer.

Hvornår skal jeg have 3 i 1 Opsparing?


Du skal være omfattet af 3 i 1 Opsparing med markedsrente, hvis:

  • Du er ansat i fleksjob
  • Du er ansat i job med offentligt tilskud pga. dit helbred
  • Du er tilkendt offentlig førtidspension
  • Der er rejst en sag om tilkendelse af offentlig førtidspension
  • Du er tilkendt dækning ved tab af erhvervsevne fra en pensionsordning i Sampension

Gælder en af ovenstående for dig, og er din pensionsordning ikke oprettet som 3 i 1 Opsparing med markedsrente, er det vigtigt, at du kontakter os hurtigst muligt.

Du skal som ny kunde tage stilling til tre vigtige spørgsmål:

    

1. Vil du beholde forsikringer fra en tidligere pensionsordning?

Når du er ansat i et job på særlige vilkår, har du måske mulighed for - gennem et fleksjobprotokollat - at beholde din tidligere pensionsordning. Det kan være en fordel for dig, hvis du på din tidligere pensionsordning er dækket ved tab af erhvervsevne og død, da vi typisk ikke kan tilbyde dig tilsvarende forsikringsdækninger på din nye ordning. Din arbejdsgiver skal oplyse dig om fleksjobprotokollatet.

Læs mere om mulighederne for at beholde forsikringer (kræver log ind)

2. Er de rette personer sikret, hvis du dør?

Din pensionsordning indeholder en ratepension. Værdien af den bliver udbetalt til dine efterladte, når du dør. Det er vigtigt, at du tager stilling, hvem der skal have pengene fra ordningen. Du kan selv vælge, hvem der skal have udbetalt pengene.

Læs mere om begunstigelse og nærmeste pårørende

Vil du ændre på din begunstigelse, kan du gøre det ved at udfylde en begunstigelseserklæring

3. Vil du samle dine pensioner og spare omkostninger?

Hvis du samler dine pensioner, får du et bedre overblik og sparer samtidig omkostninger til administration. Har du andre pensionsopsparinger kan du samle dem hos os. Så betaler du kun omkostninger ét sted - det giver i sidste ende mere i opsparing til dig. Er pensionerne samlet, får du også et bedre overblik.

Du skal dog være opmærksom på, at din pensionsordning hos os ikke indeholder dækninger ved invaliditet og kritisk sygdom. Ønsker du at overføre værdien fra din tidligere pensionsordning, skal du kontakte os.

Hvad indeholder ordningen?

Dine indbetalinger går som hovedregel til en ratepension med sikring ved død.

Som udgangspunkt vil indbetalingerne til 3 i 1 Opsparing blive brugt til en 10-årig ratepension med sikring ved død. På dit pensionsoverblik kan du se, hvad du kan forvente at få i udbetaling ved pensionering. Ratepensionen er oprettet med ”sikring ved død”. Det betyder at den opsparede værdi bliver udbetalt til de begunstigede, hvis du dør – før eller under udbetalingen.
   

Dine muligheder for tilpasning
Du kan i stedet for ratepension vælge en livsvarig alderspension. Pensionen vil blive udbetalt hver måned, så længe du lever. Livsvarig alderspension kan vælges med og uden opsparingssikring. Opsparingssikringen medfører, at dør du, før du er gået på pension, vil værdien af din livsvarige alderspension blive udbetalt til dine efterladte. Kontakt os, hvis du ønsker at ændre din pensionsordning.

Du kan også vælge at bruge en del af indbetalingen til aldersforsikring (engangsbeløb). Aldersforsikringen oprettes med "sikring ved død", så opsparingen udbetales til dine begunstigede, hvis du dør. Læs mere om fordelene med aldersforsikring.

Flere vigtige spørgsmål

Her finder du svar på spørgsmål om ratepension, dine vilkår for pensionsordningen, omkostninger og investering 

Er du ikke ansat i fleksjob/særlige vilkår?

Hvis du ikke er ansat i job med offentlig tilskud på grund af dit helbred, skal du kontakte os. Hvis du ikke er i job med tilskud på grund af dit helbred, er fratrådt eller kommet i nyt job skal du kontakte os. Så kan vi rådgive dig om dine muligheder med pensionsordningen. Hvis du ikke er i fleksjob, kan du have ret til forsikringer ved død, invaliditet eller kritiske sygdom.

 

Vil du undgå at indbetale for meget til ratepension?

I 2017 kan du maksimalt betale 53.500 kr. til ratepension og ophørende alderspensioner (skattekode 2 og 9) og 29.600 kr. til aldersforsikring (skattekode 33). På din nye pensionsordning sørger vi for, at der ikke betales over disse beløbsgrænser. I så fald sættes overskydende beløb på dine øvrige pensionsdækninger. Du skal dog selv være opmærksom på, at indbetaler du til andre ordninger kan du komme til at overskride beløbsgrænsen. Bemærk at indbetalinger til arbejdsgiverordninger går forud for private ordninger. Kontakt os, hvis der er indbetalt til ratepension eller aldersforsikring.
  

Vil du forhøje din pension?

Du kan gøre din pensionsordning endnu bedre ved selv at indbetale ekstra til den. Selv mindre beløb kan have stor betydning for din pension.
Læs mere om mulighederne ved frivillig indbetaling

 

 

Vil du kende dine vilkår for pensionsordningen?

Du finder vilkårene for din nye pensionsordning i den besked, vi har lagt i din digitale postkasse. Du skal være logget ind for at få adgang til dine personlige beskeder.

 

Vil du vide mere om dine omkostninger?

Sampension har nogle af markedets laveste omkostninger.
Se pensionsordningens omkostninger her

 

Vil du kende din årgangspulje?

Din opsparing til pension placeres i en årgangspulje, som indeholder både aktier, obligationer og alternative investeringer.
Læs mere om indholdet af årgangspuljerne.

Er du ansat i staten?

Er du ansat i staten eller tilknyttet en statslig institution, kan du være dækket af en gruppelivsforsikring, som gælder medarbejdere i det statslige område. Kontakt din arbejdsgiver og hør nærmere. Når du er ansat på særlige vilkår, er du ikke omfattet af gruppelivsforsikring i Sampension