Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Overførsel til Linkpension

Som kunde i Linkpension har du mulighed for at overføre en del af din eksisterende opsparing til Linkpension, nemlig den del der udgør din Valgpension eller Frivillig pension.

Du har også mulighed for at foretage

  • et indskud via din arbejdsgiver 
  • privat
  • overføre pensionsmidler fra andre pensionsselskaber.

Der etableres selvstændige pension(er) (kapitalpension med sikring ved død, ratepension med sikring ved død eller alderspension) for den del, der indbetales via en arbejdsgiver, og den del du indbetaler privat. Det sker af hensyn til modregningsreglerne i efterlønnen.

Hvis du vil overføre et beløb fra en pension med flere forskellige grundlagsrenter, overføres værdierne med de laveste grundlagsrenter først til Linkpension. Når pengene modtages i Linkpension, bliver de fra start placeret på din indbetalingskonto, indtil de frigives til investering.

Eksempel:

Du overfører 100.000 kr. fra en pensionsordning med en samlet værdi på 300.000 kr., der indeholder værdier på tre forskellige grundlagsrenter (50.000 kr. på 1 % grundlag, 100.000 kr. på 2,5 % grundlag og 150.000 kr. 4,5 % grundlag). Her vil vi først overføre de 50.000 kr. med en grundlagsrente på 1 %, og derefter overføres 50.000 kr. med grundlagsrente 2,5 %.

Overfører du opsparing fra et andet pensionsselskab til Linkpension, skal du være opmærksom på, at en eventuel garanti for dækninger og pensioner, der hører til denne opsparing, bortfalder.

Depotfradrag ved overførsel til Linkpension

Sampension har den 1. januar 2009 indført et depotfradrag på overførsel af reserve fra 3 i 1 Pension til Linkpension. Depotfradraget er indført for at forhindre, at kunderne får overført flere penge, end deres ordning aktuelt er værd. Depotfradraget bliver kun trukket, hvis du går fra 3 i 1 Pension over i Linkpension, og det er kun på de reserver, der flyttes fra grundlagsrenter, der er mindre end 4,5 %. Depotfradraget fastsættes for 1 måned af gangen.