Fleksibel og moderne pension - 3 i 1 Livspension
3 i 1 Livspension er et moderne pensionsprodukt, der kan tilpasses dine individuelle behov.
De fleste kunder i Sampension har 3 i 1 Livspension. De lave omkostninger og investeringer, som er tilpasset din alder, sikrer dig den størst mulige opsparing til pension. Samtidig er du sikret ved alvorlig sygdom - og din familie er sikret, hvis du dør.
3 i 1 Livspension består af tre dele:
- Basispension giver dig en grundlæggende økonomisk sikkerhed ved pensionering, alvorlig sygdom og ved dødsfald. Basispensionen er obligatorisk, dvs. du kan ikke vælge den fra. Typisk vil 2/3 del af den indbetalte præmie blive brugt til Basispension.
- Valgpension giver dig mulighed for at vælge præcis de dækninger, der passer til dine ønsker og behov. Du bestemmer selv, hvilke dækninger det skal være, og du kan altid ændre dine valg senere. Læs mere om, hvordan du tilpasser din pension.
- Vælger du Linkpension, kan du selv investere en del af din opsparing i en række investeringsfonde.