Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Investeringsprofiler

Nogle kundegrupper kan vælge mellem forskellige investeringsprofiler, og dermed selv påvirke sammensætningen af investeringerne - og således også risikoen og det forventede afkast.

Din nuværende investeringsprofil kan du finde på dit pensionsoverblik - det finder du ved at logge ind på dine tal. Har du ikke tidligere skiftet investeringsprofil har du investeringsprofilen ”Moderat risiko”.

Her kan du læse mere om de tre investeringsprofiler:

Lav risiko

Profilen har en forholdsvis høj andel af obligationer uanset din alder, mens andelen af aktier og alternative investeringer er lavere end for de øvrige investeringsprofiler. Profilen har en begrænset risiko, men også et lavt forventet afkast.

Moderat risiko

Profilen ligger risikomæssigt mellem ”Lav risiko” og ”Høj risiko” som følge af henholdsvis en større og mindre andel af aktier, mens andelen af alternative investeringer er næsten den samme. Profilens forventede afkast er placeret på et niveau mellem de to øvrige profiler.

Høj risiko

Af de tre profiler, har denne profil den højeste andel af aktier, en lidt større andel af alternative investeringer og den laveste andel af obligationer. Profilen har på den baggrund det højeste forventede afkast, men også den højeste risiko.

Aktivfordeling

Fordelingen mellem aktier, obligationer og alternative investeringer (fx skove og ejendomme) afhænger af din investeringsprofil. Læs mere om fordelingen i de enkelte årgangspuljer.