Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Vilkår ved deltagelse i konkurrence

Når du deltager i konkurrencen på sampension.dk ved at oplyse din e-mail til Sampension, gælder følgende vilkår:

Konkurrenceperiode

Konkurrencen løber fra den 1. marts 2017 til og med 31. december 2017. Der trækkes én vinder hver måned.

Du kan kun deltage én gang i konkurrenceperioden ved at registrere din mail-adresse på sampension.dk.

Præmie

Hver måned (dvs. den 1. april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2017 og 1. januar 2018) udtrækkes en vinder, som præmieres med ét styk gavekort, som kan anvendes på gavekortet.dk. Gavekortet har en værdi af 400 kr.

Præmien er personlig, kan ikke overdrages og kan ikke ombyttes til andre varer, kontanter eller præmier.

Udtrækning af vinder

I konkurrenceperioden vil der hver måned (dvs. den 1. april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2017 og 1. januar 2018) blive trukket en tilfældig vinder blandt de mail-adresser, Sampension har modtaget.

Der trækkes lod senest fem arbejdsdage efter den 1. april, maj, juni, juli osv. blandt de nye mail-adresser, der er registreret i den forudgående måned. Første udtrækning vil være den 1. april 2017. Sidste udtrækning er den 1. januar 2018.

Det er vinders eget ansvar at give oplysning om præmien til SKAT.

Besked til vinderen

Vinderne får direkte besked fra Sampension på den oplyste mail-adresse eller eventuelt oplyst telefonnummer. Præmien sendes med brevpost til vinderens adresse.

Levering/forsendelse af præmier

Vinderen modtager gavekortet hurtigst muligt sammen med et kort personligt brev og en kopi af konkurrencevilkårene.

Garanti og forsikring

Sampension fraskriver sig ethvert faktisk og retligt krav i tilfælde af fejl og mangler ved produkter eller serviceydelser købt via gavekortet. Eventuelle klager og reklamation skal rettes direkte til leverandøren, hvor gavekortet er indløst.

Deltagere

Det er kun kunder i Sampension, som ikke allerede har givet deres e-mail, der kan deltage i konkurrencen.

Medarbejdere i Sampension og medlemmer af deres husstand kan ikke deltage. Sampension forbeholder sig ret til at udelukke e-mails, hvis der opstår mistanke om snyd, eller hvis e-mailen ikke tilhører en kunde i Sampension.

Persondata

Vi henviser til vores retningslinjer for behandling af personoplysninger på sampension.dk.

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du, at Sampension, i det tilfælde du vinder konkurrencen, i og efter konkurrenceperiodens udløb må offentliggøre dit navn på sampension.dk, i nyhedsbreve samt andre medier, som Sampension anvender.

Andre vilkår

Konkurrencen er ikke oprettet og drives ikke af andre end Sampension. Konkurrencen er ikke købsbetinget. Enhver tvist i forbindelse med konkurrencen skal afgøres i henhold til dansk ret.

Kontakt

Spørgsmål om konkurrencen rettes til Sampension Administrationsselskab A/S, Tuborg Havnevej 14, 2900 Hellerup, Danmark, CVR-nr. 55 83 49 11, telefon 77 33 18 77.