Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Ophæve ordningen (genkøb)

Når en pensionsordning bliver genkøbt, det vil sige ophævet, betyder det, at værdien af ordningen bliver udbetalt før tid - altså før den ellers skulle have været udbetalt, fx ved pensionering.

Det afhænger af, hvilken pensionsordning du har, om du kan vælge at få værdien af din ordning udbetalt. Ofte er det kun pensionsordninger, hvor værdien er under en vis størrelse, der kan ophæves. Når en ordning bliver ophævet i utide, skal vi trække en afgift til staten på op til 60 %. Sampension tager et gebyr på 1.400 kr. for administration ved ophævelsen.

Det er ikke muligt at ophæve (genkøbe) pensionsordningen, hvis du, din ægtefælle / samlever modtager en offentlig ydelse, der afhænger af jeres formueforhold.

Du kan se reglerne for genkøb af din pensionsordning i dine vilkår. Du kan logge ind med NemID på dine tal og finde vilkårene. 

I stedet for at genkøbe pensionsordningen kan du måske vælge at overføre værdien til en ny arbejdsmarkedspensionsordning. Hvis det er muligt, sparer du afgiften til staten og øger din pensionsopsparing.

Du er velkommen til at kontakte os for at få mere at vide om muligheden for genkøb og overførsel af din pensionsordning.