Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Forsikringerne fra pensionen fortsætter

Du kan som udgangspunkt beholde dine forsikringer på pensionsordningen i op til 12 måneder, efter betalingen fra din arbejdsgiver er stoppet. Derefter bliver din pensionsordning ændret til en præmiefri forsikring.

De forsikringsdækninger du havde på din pensionsordning, da betalingen stoppede, kan du som udgangspunkt bevare i op til 12 måneder. Det sker automatisk, hvis vi ikke har hørt fra dig, i forbindelse med at betalingen er stoppet. I nogle ordninger kan du bevare forsikringerne i op til 24 måneder efter betalingen er stoppet.

Prisen for at beholde forsikringsdækningerne bliver trukket fra den værdi du har sparet op. Typisk 12 måneder efter betalingen er stoppet, bliver din pensionsordning ændret til en præmiefri forsikring (fripolice). Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

Har du selv videreført ordningen, bliver forsikringerne kun bevaret i tre måneder, efter at betalingen er stoppet. Er ordningen videreført via en ny arbejdsgiver, bliver forsikringerne typisk bevaret i 12 måneder, efter at betalingen er stoppet.

Her kan du læse mere om præmiefri forsikring

Orlov

Du skal være særligt opmærksom, hvis din orlov er længere end 12 måneder. Er det tilfældet, er det meget vigtigt, at du kontakter os, inden de første 12 måneder er gået. Gør du ikke det, kan du risikere at miste nogle af dine rettigheder og / eller forsikringer.