Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Præmiefritagelse

Du kan få præmiefritagelse, hvis du bliver tilkendt dækning ved sygdom.

Hvornår kan du få præmiefritagelse?

Du kan få præmiefritagelse, hvis du på grund af sygdom eller ulykke fratræder dit job og du opfylder betingelserne i vilkårene.

Præmiefritagelse kan gives ved midlertidig eller varig sygdom.

Du kan se på din pensions- og forsikringsoversigt, om din pensionsordning giver dig mulighed for at få præmiefritagelse.

Hvad er en præmiefritagelse?

Præmiefritagelse betyder, at vi fortsætter indbetalingerne til dine pensionsdækninger, hvis du på grund af sygdom fratræder dit job. Dine pensionsdækninger bliver ikke mindre, selvom dine indbetalinger stopper.

Er din pensionsordning oprettet på markedsrentevilkår, kan dine udbetalinger ved alderspensionering dog ændre størrelse efter principperne for markedsrente.

Hvor længe kan du få præmiefritagelse?

Hvis du får tilkendt præmiefritagelse ved varig sygdom kan præmiefritagelsen gives indtil den udløbsalder, som fremgår af pensions- og forsikringsoversigten.

Præmiefritagelse ved midlertidigt sygdom gives så længe du opfylder betingelserne, men dog højst i den periode, som er angivet i dine vilkår under afsnit G.