Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Du er fratrådt på grund af sygdom eller ulykke

Er du fratrådt på grund af sygdom eller ulykke, skal du tage kontakt til os, så vi kan vejlede dig om dine muligheder – fx udbetaling fra din ordning.

Hvis du er fratrådt dit job på grund af dit helbred, skal du kontakte vores skadesafdeling på 77 55 69 60. Her kan vi vejlede dig om eventuelle muligheder for udbetaling og at fortsætte pensionsordningen. Læs mere om udbetaling i forbindelse med sygdom.

De forsikringsdækninger du havde på din pensionsordning, da betalingen stoppede, bevarer du typisk i op til 12 måneder. Prisen for at beholde forsikringsdækningerne bliver trukket fra den værdi, du har sparet op. Når de 12 måneder er gået, bliver din pensionsordning ændret til en fripolice, med mindre du vælger at fortsætte forsikringerne.

Fortsæt forsikringerne

Er du fortsat syg efter de 12 måneder eller har en ringere helbredstilstand, end da du trådte ind i pensionsordning, kan det i mange tilfælde være en fordel at videreføre dine forsikringer. Du er dermed fortsat dækket ved sygdom og død uden at give nye helbredsoplysninger. 
Læs mere om at fortsætte forsikringerne.

Du skal indgå en aftale om at fortsætte, inden de 12 måneder er gået. Enkelte ordninger kan have kortere tidsfrist. Den tidsfrist, der gælder for dig, vil fremgå af den digitale besked, du modtager i forbindelse med at betalingerne er stoppet.