Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Hvis du bliver syg

Din gruppelivsordning kan sikre din økonomi, hvis der sker noget med dit helbred. Både hvis du rammes af en kritisk sygdom, og hvis du får problemer med at klare dit arbejde på grund af nedsat erhvervsevne.

Din gruppelivsordning kan ikke hindre dig i at blive ramt af sygdom og ulykke, men den indeholder flere dækninger, som kan hjælpe dig, hvis skaden sker.

Hvis du ikke kan passe dit arbejde mere

Med invaliderenten har du et sikkerhedsnet under din indkomst. Det betyder, at du vil få udbetalt 60.000 kr. årligt, hvis din erhvervsevne nedsættes med 50 % - midlertidigt eller varigt.

Se mere om reglerne for udbetaling ved erhvervsevnetab i dine vilkår.

Ud over løbende dækning ved erhvervsevnetab har du en invalidesum på 100.000 kr. Invalidesummen udbetales, hvis du varigt mister 50 % af erhvervsevnen.

Får du en alvorlig sygdom

Hvis du får en af de sygdomme, som forsikringen ved visse kritiske sygdomme dækker, kan du få udbetalt en kontant sum.

Forsikringen ved visse kritiske sygdomme dækker for eksempel de fleste ondartede kræftformer, og i forsikringsbetingelserne kan du se listen over samtlige dækningsberettigede sygdomme.

Dækningen er på 100.000 kr.

Har du en dækning ved visse kritiske sygdomme i et andet forsikringsselskab, vil du få udbetaling fra begge forsikringer.