Organisationen WWF har taget temperaturen på klimaindsatsen hos de 17 største danske pensionsselskaber.

Sampension er rykket et par pladser frem siden sidste år og ligger nu placeret i midterfeltet.

Bag fremgangen ligger Sampensions indarbejdelse af klimamålene fra Paris-aftalen og det øgede fokus på aktivt ejerskab om klimaspørgsmål, som selskabet har.

Sampensions klimafokus beskrives nærmere i den første rapport om ansvarlige investeringer fra Sampension, der netop er udkommet. Her kan man blandt andet læse om, hvordan Sampension arbejder med at kortlægge den samlede klimapåvirkning af selskabets investeringer og med at fastlægge mål for en lavere CO2-påvirkning, som støtter klimamålene fra COP21-aftalen.

Sampension har foretaget de første interne analyser af aktieporteføljerne, som viser, at selskaberne i Sampensions portefølje overordnet set udleder mindre CO2 end de respektive benchmark-porteføljer, som de afkastmæssigt måles op mod.