Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Vejle Psykiatri vinder international arkitekturpris

18. juni 2018

Den nye psykiatriske afdeling i Vejle, som Sampension har været med til at opføre, har vundet international hæder ved European Healthcare Design Awards 2018 i London. I konkurrence med psykiatriske sygehuse fra hele verden blev Vejle Psykiatri valgt for den bedste arkitektur i kategorien Mental Health Design.

I konkurrence med psykiatriske sygehuse fra hele verden blev Vejle Psykiatri i sidste uge hædret med prisen ”Mental Health Award”.

Psykiatrisk Afdeling Vejle er tegnet af Arkitema Architects og opført i et offentlig-privat partnerskab (OPP) af bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt Sampension, PensionDanmark og PKA. Projektet er således blevet til i et tæt samarbejde mellem parterne og bestiller Region Syddanmark, hvor fokus har været at finde en indretning, samt et valg af tekniske løsninger og materialer, der sikrer, at bygningen står stærkt mange år ud i fremtiden.
Vejle Psykiatri stod klar med 91 et-sengestuer til indflytning i februar 2017, og har siden håndteret patienter på seks afsnit, en psykiatrisk akutmodtagelse samt et børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Ved at gennemføre projektet som OPP stod de fysiske rammer færdige tre år tidligere, end hvis region Syddanmark selv skulle have bygget og finansieret afdelingen.

Udviklingen af de fysiske rammer har haft fokus på at skabe et sted, der er sikkert at være, og hvor arkitekturen spiller en aktiv rolle i patienter og personales hverdag. Således er der ud over det naturlige islæt lavet nem adgang til flere forskellige aktiviteter, bl.a. træningslokaler og en hal, stadig med rigeligt naturlig lys. De mange glaspartier, der dels sikrer lysindfald, er også med til at skabe udsyn og indblik for alle, og det har vist sig at have en stor effekt på blandt andet konflikter og konflikthåndtering. Det nye psykiatriske sygehus i Vejle blev indviet i februar 2017, og allerede et halvt år efter indvielsen viste tallene et markant fald i brugen af tvang, fra 98 tilfælde til 45.

Vejle Psykiatri