Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Sampension i spidsen på pris og afkast

5. september 2017

Sampension indtager en klar førsteplads på prissætning og afkast inden for markedsrente sammenlignet med de nærmeste konkurrenter. Det fremgår i en artikel på InsideBusiness baseret på en opgørelse fra Fakta Om Pension.

I artiklen på InsideBusiness fremgår det blandt andet, at Sampension har et gennemsnitligt nettoafkast i perioden 2014-2016 på 8,6 procent og årlige omkostninger på 0,5 procent. Administrerende direktør i Sampension Hasse Jørgensen understreger i artiklen, at omkostningsniveauet kan få stor betydning for evnen til at vinde kunder:

”Et vigtigt salgsargument for os er de lave omkostninger, og der er vi ret stabile, for vi kommer til at være på samme niveau i 2017. I modsætning til hvad nogle tror, er vi både digitalt og med rådgivning face to face på niveau med de bedste i markedet, ” siger han.

Samtidig erkender Hasse Jørgensen, at Sampension kunne tage en væsentlig større del af markedet for firmapensionsordninger, hvis man ville. Men det er ikke uden risiko. For typisk sælges de på grund af meget billige arbejdsskadeforsikringsordninger. Og det segment ønsker Sampension ikke at underbyde:

”Vi ønsker ikke en strategi om at få 10 procent af markedet, selv om vi nok kunne gøre det med vores omkostningsniveau. Problemet er, at der bliver konkurreret rigtig meget på selve forsikringspriserne, der kan komme ned på niveauer, som kan generere underskud i de pågældende selskaber på længere sigt. Det niveau må vi sige nej tak til at deltage i,” konstaterer han i artiklen.

Læs hele artiklen.