Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Sampension om børspanik:
Markedsreaktion ude af proportioner

Februar 2016

Efter den værst tænkelige start på børsåret 2016 har der fra flere kanter lydt advarsler om risiko for endnu en total nedsmeltning af markederne og en verdensøkonomi på vej mod recession og en ny finanskrise som i 2008.

”Vi er ikke i nærheden af en finanskrise som i 2008. Markederne opfører sig mere, som var det en mild udgave af 1987,” siger investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen med ansvaret for en balance på 250 mia. kr. i Sampension.

Børskrakket i 1987 var et af historiens mest voldsomme, da kurserne på flere børser faldt op mod 30 pct. på mindre end en måned. De dramatiske måneder blev tæt fulgt af den dengang 27-årige nyuddannede økonom, der netop var blevet ansat hos BRF Kredit.

”Lektien fra 1987 er dybest set, at det hele var glemt få måneder efter, da kurserne havde rettet sig igen, og at der ikke var nogen væsentlig effekt på realøkonomien. Mange frygter, at aktienedturen varsler en ny økonomisk nedtur, men sådan forholder det sig faktisk normalt ikke,” siger Henrik Olejasz Larsen fra Sampension.

Han henviser til nobelprisøkonomen Paul Samuelsons drilske ord fra 1996 om, at aktiemarkedet havde forudset ni ud af de seneste fem recessioner. Altså, at markederne fra tid til anden lige er en tand mere hysterisk, end virkelighedens verden kan retfærdiggøre.

Mange overser pæne nøgletal

Mange iagttagere har på det seneste forklaret nedturen med svage nøgletal fra både USA og Kina, problemer i den europæiske banksektor og en usikkerhed om, hvad den lave oliepris har af virkning på energisektoren, særligt sektorens udstedelser af virksomhedsobligationer.

”Der er helt reelle udfordringer derude. Det tager vi også alvorligt. Men markedet fokuserer for ensidigt på svage nøgletal for international handel og industriproduktion og overser, at tallene faktisk er pæne inden for service og forbrug. Arbejdsløsheden i USA er fortsat faldende og nu kun 4,9 pct., og i Tyskland har arbejdsløsheden ikke været lavere siden genforeningen for mere end 25 år siden. Det vidner ikke ligefrem om recession, og vi forventer, at det som næsten altid vil være forbrugerne, der sætter takten for den underliggende økonomiske vækst. I det lys mener jeg, at markedets brede reaktion er ude af proportioner,” siger Henrik Olejasz Larsen.

Væksten flytter tilbage til Vesten

Problemerne i verdensøkonomien er særligt udtalt i emerging markets, der lider under dårlige strukturer og faldende råvarepriser. Det er velkendt, at de olieproducerende lande er i problemer.

Pointen er bare den, at man ikke kan skille tingene ad, som mange gør. Problemerne på råvaremarkederne skyldes primært et stort udbud, og de lave priser vil give fremgang i de udviklede økonomier. Særligt Europa drager nytte af den lave oliepris. Reelt er prisfaldet primært en international økonomisk omfordeling. Vi havde en omvendt situation i årene op til finanskrisen i 2008 – nu er tingene vendt på hovedet, og noget af væksten flytter populært sagt tilbage til Vesten igen. Og på lidt længere sigt vil det gavne hele verdensøkonomien, da de økonomiske blokke USA og Europa i absolutte termer stadig er langt større end BRIK-landene.

Regnskaber viser sunde selskaber

Heller ikke på selskabsfronten er der noget at klage over. Alle har vidst, at olieselskaberne ville komme ud af 2015 med dybe hug i indtjeningen. Men olie- og energisektorens betydning bliver mindre og mindre på børserne over hele verden.

”Vi har faktisk oplevet, at langt de fleste selskaber indfrier eller lever op til forventningerne i den regnskabssæson, vi er inde i. Resultaterne er lidt bedre end forventet i Europa, og tendensen er endnu mere udtalt i USA,” siger Henrik Olejasz Larsen.

Udviklingen i USA er særligt interessant, da den stærke dollar tilsyneladende ikke slår så hårdt igennem som frygtet. Og måske endnu mere beroligende for folk, der frygter, at energi og olie er det nye subprime – lunten, der skal antænde en finansiel storbrand.

Ifølge Henrik Olejasz Larsen er nedturen mest af alt et spørgsmål om, at risikopræmien på markederne generelt er steget. Denne bevægelse bliver på den korte bane forstærket af forsigtighed, frygt og flokmentalitet, og at stadigt lavere kurser fører til tvangssalg og nedlukning af gearede positioner. Også salg af værdipapirer fra formuer i olielande og andre emerging markets har formentlig haft en effekt.

Aktiepanik ændrer ikke ved Sampensions investeringsstrategi

Uroen har i hvert fald ikke rykket ved Sampensions overordnede investeringsstrategi.

”Vi ser det som vores opgave at udnytte markedsmuligheder ud fra en langsigtet vurdering og styre risikoen ved at holde en nogenlunde fast fordeling i forholdet mellem aktier, obligationer og alternative investeringer. Når aktierne falder i værdi, betyder det, at vi køber yderligere op på de nu betydeligt lavere kurser og fastholde aktiernes andel i porteføljen. Som pensionskasse er vi jo langsigtede, og derfor vil det her være en fordel for vores kunder i 3-i-1 Livspension (markedsrente, red.). For kunder i gennemsnitsrentemiljø er fordelene på sigt mere begrænsede, da aktier i forvejen har en meget lille vægt,” siger Henrik Olejasz Larsen.

Finanssektor trækker Europa ned

Aktiemarkedet i Europa er især tynget af store kurstab i banksektoren. Men en omfattende bankkrise er ikke sandsynlig.

”Nogle europæiske banker lider fortsat under dårlige lån ydet op til finanskrisen i 2008. Dette er helt klart et problem. Erfaringerne fra Japan viser, at det kan tage endog meget lang tid at komme af med en stor pukkel af dårlige lån. Den japanske boligboble helt tilbage fra 1990 kastede lange skygger over japanske banker langt ind i 00’erne,” siger Henrik Olejasz Larsen.

Problemerne i banksektoren, koblet med strammere regulering, er en af årsagerne til, at det europæiske opsving efter finanskrise og statsgældskrise er meget langsomt.

”Folk sparer generelt mere op. Det handler i høj grad om forsigtighed hos husstande og virksomheder, men også om, at kreditgivningen i bankerne udvikler sig trægt i Europa,” siger Henrik Olejasz Larsen.

Netop den højere opsparingskvote er imidlertid også en væsentlig buffer for, at det ikke kommer til at gå galt som i 2008.