Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Klagesager helt i bund

Sampension har et rekordlavt niveau, når det gælder klagesager. I 2016 fik én kunde medhold i en klage indgivet til Ankenævnet for Forsikring om Sampension. Klagen var blandt de i alt syv klager, Ankenævnet behandlede om Sampension.

Det viser nye tal fra Ankenævnet for Forsikring. De syv klager er et markant fald i forhold til 2012, hvor tallet var 27.

Tallene fra Ankenævnet viser også, at der er stor forskel på antallet af sager pensionsselskaberne imellem. Således har selskabet i toppen af statistikken haft 42 sager behandlet i Ankenævnet. Sampension ligger dermed langt nede af listen også set i forhold til markedsandelen blandt de danske pensionsselskaber.

De få klager skyldes, at Sampension i de senere år har arbejdet målrettet med at lære af klagesager, optimere arbejdsgange og forbedre kommunikationen til kunderne. Erfaringen er, at dialog med kunderne kan fjerne usikkerhed og tvivl og samtidig giver uvurderlig viden om, hvordan servicen fremover kan forbedres.