Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Jan Reinholdt, IT-supporter

Jeg har arbejdet i Sampension siden 1994 og servicerer mine kollega på it-området.

De første otte år som pensionsrådgiver, og siden er jeg rykket over i it-afdelingen, hvor jeg til daglig arbejder i ServiceDesk. Mit job er at servicere husets brugere, således at deres hardware og software fungerer som det skal. Det giver mig dagligt nye og spændende udfordringer, fordi vi i ServiceDesk både identificerer og løser problemerne for mine kollegaer.

I min afdeling har vi desuden til opgave at sikre, at Sampensions systemer altid fungerer. Det gælder for os om at have den bedst mulige ”oppetid”, hvilket er udtryk for, hvor stor en del af tiden vores systemer kører som de skal. Jeg kan rigtig godt lide den måde, vi arbejder sammen på i afdelingen. Vi har et rigtig godt sammenhold, og mine kollegaer og jeg er meget opmærksomme på, at ingen i afdelingen skal blive begravet under et stort læs opgaver. Alle hjælper hinanden, og det er de fælles resultater der er i fokus. Det betyder også, at vi deler viden og erfaringer med hinanden, således at det ikke kun er enkeltpersoner der kan løse bestemte opgaver.