Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Om Sampension Administrationsselskab A/S

Sampension Administrationsselskab A/S varetager administrative opgaver for livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsselskaber samt kapitalforvaltning i bred forstand.

Administrationsfællesskabet

Siden 1. januar 2017 har Sampension KP Livsforsikring A/S, Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger indgået i et forsikringsadministrationsfællesskab etableret i Sampension Administrationsselskab A/S, der varetager aktiviteterne vedrørende pensions- og forsikringsadministration samt investeringsforvaltning.

Ejerkreds og bestyrelse

Sampension Administrationsselskab A/S' ejerkreds består af Sampension KP Livsforsikring A/S (94%), Arkitekternes Pensionskasse (3%) og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (3%).

Bestyrelsen bestå af 15 medlemmer. De 14 medlemmer er de samme bestyrelsesmedlemmer som i Sampension KP Livsforsikring A/S, mens det sidste medlem er en repræsentant for Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Fra januar 2017 repræsenterer formand Erik Bisgaard Madsen for Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger de to pensionskasser i bestyrelsen.

Direktionen udgøres af den administrerende direktør, Hasse Jørgensen.

Corporate governance-forhold

Sampension Administrationsselskab A/S har en tostrenget ledelsesstruktur med en bestyrelse og direktion i overensstemmelse med den danske selskabslov. Bestyrelsen vælges af selskabets aktionærer på en generalforsamling og varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. Direktionen ansættes af bestyrelsen og er ansvarlig for den daglige ledelse af selskabet.

Herudover har bestyrelsen ansat en revisionschef med ansvar for selskabets interne revision og den interne auditfunktion. Selskabets regnskaber revideres herudover af en ekstern revision, PwC, som er valgt af selskabets aktionærer på en generalforsamling. Endvidere har selskabet indrettet sig med ansvarlige for en risikostyringsfunktion, compliancefunktion og aktuarfunktion som følge af EU's Solvens II-regler.