Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Ansvarlige investering: Socialt ansvarlige investeringer

En del af Sampensions ansvarsbevidste investeringspolitik er den sociale del. Det betyder, at Sampension investerer i virksomheder der:

  • ikke anvender børnearbejde (se definition af børnearbejde i retningslinjer).
    FN’s konvention om Barnets Rettigheder (1989) Artikel 32.
    ILO’s konvention (nr. 138) om minimumsalder (1973) og ILO’s kon­vention (nr. 182) om de værste former for børnearbejde (1999).
  • respekterer ligestilling uanset køn, race og religion.
    Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Artikel 2 og Artikel 23 stykke 2 (1948).
    ILO’s konvention (nr. 111) om diskrimination (1958) samt ILO’s konvention (nr. 100) om ligeløn (1951).
  • respekterer den enkeltes ret til at oprette og være medlem af en lov­lig fagforening.
    Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Artikel 23 stk. 4 (1948).
    ILO’s konvention (nr. 87) om foreningsfrihed og retten til at organi­sere sig (1948), ILO’s konvention (nr. 98) om retten til at organisere sig og kollektive forhandlinger (1949) samt ILO’s konvention (nr. 154) om kollektive forhandlinger (1981).
  • ikke gør brug af tvangsarbejde.
    ILO’s konvention (nr. 29) om tvangsarbejde (1930) og ILO’s kon­ven­tion (nr. 105) om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).
  • modarbejder alle former for korruption
    Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.
    FN’s konvention mod korruption (58/4) af 31. oktober 2003.

Retningslinjer

Børnearbejde

Sampensions tommelfingerregel: Hvad er barnets tarv?

Ifølge ILO Konvention nr. 138 (1973) er det hvert enkelt lands ansvar at fastsætte en mindstealder for adgang til beskæftigelse. ILO har fast­lagt, at denne alder skal være mindst 15 år. I tilfælde af lettere arbejde kan grænsen dog gå ned til 13 år. Konventionen tillader udviklingslande at fastsætte lavere mindstealdre - henholdsvis 14 og 12 år. Selvom Sampension generelt støtter retningslinjerne, accepteres det også, at det i visse tilfælde er i barnets tarv at bidrage til familiens indkomst.

Sampension (og mange andre) skelner mellem, hvad der på engelsk hed­der, child labour og child work, hvor child labour er skadeligt for bar­net fysisk, psykisk eller begge. Child work er ikke nødvendigvis skade­ligt, men kan omvendt være gavnligt for barnets udvikling.

Sampension accepterer ikke child labour i overensstemmelse med ILO Konvention nr. 182 fra 1999 vedrørende udryddelse af de værste former for børnearbejde. Der er dog en gråzone mellem child labour og child work. Når sager i denne gråzone vurderes, lægger Sampension stor vægt på, hvad der er barnets tarv.

Sampension erkender, at der er visse tilfælde, for eksempel i meget fattige lande, hvor et barns bidrag til familiens indkomst er nødvendig for fa­miliens og barnets overlevelse. I sådanne tilfælde vil det hverken være i barnets eller familiens interesse at hindre barnet i at arbejde. I disse til­fælde er det Sampensions holdning, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbej­det ikke er skadeligt eller farligt for barnet. Arbejdsgiveren skal tillige tilse, at barnets skolegang ikke forhindres, hvis der er adgang til en skole. Sampension vil endvidere opfordre arbejdsgiveren til at sponsorere lokale skoler og andre former for uddannelse. Det vil i læng­den også gavne ar­bejdsgiveren at have en bedre uddannet arbejdsstyrke.

Det er Sampensions holdning, at arbejdsgiveren, hvis det over­hovedet er muligt, skal ansætte forældrene i stedet for børnene.

Ligestilling mellem køn, race og religion

Beslutninger om ansættelser, afskedigelser, forfremmelser og lignende i virksomheder, som SAMPENSION investerer i, skal alene baseres på kva­lifi­kationer. Der må således ikke diskrimineres på baggrund af køn, racer og religioner, i overensstemmelse med ILO Konvention (nr. 111) vedr. di­s­krimination (1958). Herudover forventer Sampension, at virksom­he­derne ikke diskriminerer handicappede medmennesker. Positiv dis­kri­mination er dog undtaget herfra.

Ligeledes forventer Sampension lige løn for lige arbejde, uanset køn, race og religion i overensstemmelse med FN’s Verdenserklæring om Menne­skerettigheder, Artikel 23 stk. 2 (1948), samt ILO Konvention (nr. 100) vedr. ligeløn (1951).

Arbejderes rettigheder

Den enkeltes ret til at være medlem af en lovlig fagforening

Sampension støtter FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne Artikel 23 stykke 4 (1948), der fastslår, at enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser samt ILO Kon­vention (nr. 87) om organisationsfrihed og retten til at organisere sig (1948).

Sampension støtter ligeledes ILO Konvention nr. 98 (1949), som erklæ­rer følgende:

 "Anti-union discrimination: Workers shall enjoy adequate protection against acts of anti-union discrimination in respect of their employ­ment, both at the time of entering employment and during the em­ployment relationship. Such protection shall apply more particularly in respect of acts calculated to

  • make the employment of a worker subject to the condition that he shall not join a union or shall relinquish trade union membership;
  •  cause the dismissal of or otherwise prejudice a worker by reason of union membership or because of participation in union activities outside working hours or, with the consent of the employer, within working hours (Article 1)."

Samme principper understøttes i ILO’s Konvention (nr. 154) om retten til kollektive forhandlinger (1981).

I nogle lande er der ikke fri ret til at danne fagforeninger. Sampension ønsker dog ikke generelt at diskvalificere selskaber, der har aktiviteter i disse lande. Sampension vil dog ikke acceptere, at en virksomhed ud­nyt­ter det faktum, at medarbejderne ikke har fri ret til at danne fagfor­e­nin­ger til at behandle medarbejderne dårligere end i sammenlignelige lande.

Tvangsarbejde

Sampension ønsker ikke at investere i virksomheder, der gør brug af tvangsarbejde, i overensstemmelse med ILO’s Konvention (nr. 29) om tvangsarbejde (1930) og ILO’s Konvention (nr. 105) om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).

Anti-korruption

Sampension støtter FN’s konvention mod korruption (58/4) af 31. okto­ber 2003, som erklæ­rer følgende:

"Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder af­presning og bestikkelse."

"Den 24. juni 2004 under FN's Global Compact Leaders Summit blev det meddelt, at FN's Global Compact nu omfatter et 10. princip, der retter sig mod korruption. Dette blev vedtaget efter omfattende høringer, og alle deltagerne gav udtryk for overvældende støtte. Der blev hermed sendt et stærkt signal til hele verden om, at den private sektor er medan­svarlig for de udfordringer bekæmpelse af korruption giver. Erhvervslivet har samtidig erklæret sin vilje til at spille en aktiv rolle i kampen mod korruption."