Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Forsikringspræmier

Præmierne til forsikringerne fastsættes ud fra blandt andet tjenestemændenes køn, alder, løntrin og pensionsalder. Af administrative grunde indbetales præmier som acontobeløb efter en fastsat afregningssats.

En gang om året vil vi sende jer et brev om afregning af præmie for det følgende år. Der oprettes en særskilt forsikring for hver tjenestemand, der forsikres.

Hver måned skal I betale en løbende acontopræmie til Sampension for at opnå den aftalte forsikringsdækning.

Tarifpræmie og acontopræmie

Acontopræmie (bruttopræmie) 

 For hver enkelt forsikring beregner vi en tarifpræmie, som er den faktiske pris for forsikringsdækningen. Tjenestemandens pensionsalder og løntrin med mere bestemmer prisen.

Acontopræmie (afregningssats)

For at lette det administrative arbejde afregnes der løbende en acontopræmie. Den er samme faste procentdel (afregningssats) af alle jeres tjenestemænds pensionsgivende lønninger.

Acontopræmien beregnes som:

afregningsprocent x den fulde tjenestemandspensionsgivende løntrinsløn x ansættelseskvoten

Under afsnittet for kunder kan du se denne oversigt over pensionsgivende lønninger for tjenestemænd.

I indbetaler uden forudgående opkrævning de løbende acontopræmier til Sampensions konto. Her kan du læse mere om betalingsmåder

Afregningssatsen fastsættes år for år og gælder for et kalenderår. Satsen er en fremregning fro hver enkelt arbejdsgiver af forholdet mellem summen af de forventede faktiske tarifpræmier og de forventede pensionsgivende lønninger.

På baggrund af beregningen anbefaler vi årligt en afregningssats for det følgende år. Vores anbefaling fremgår af det budgetmateriale, som vi sender jer hvert år. Du kan læse mere under afsnittet Budgetbreve.

Forskelle mellem de modtagne acontopræmier og de faktiske tarifpræmier reguleres over jeres bonuskonto. Du kan læse mere under afsnittet om Bonusregler.