Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Sampension vinder nye kunder i stort udbud

Sampension vandt i 2014 udbuddet om pension til it-virksomheden KMD’s 3.000 medarbejdere og ledere. Afgørelsen fandt sted i et tæt kapløb med flere andre pensionsselskaber.

KMD lagde i sit valg vægt på, at Sampension leverer høje afkast, lave omkostninger og god service til kunderne. KMD fremhæver desuden Sampensions indsats for at skabe tryghed som en afgørende faktor. Aftalen mellem KMD og Sampension bygger således ikke alene på en forebyggende sundhedsindsats overfor medarbejderne. Den rummer også en markant forbedret sikring af medarbejderne, hvad enten de rammes af en ulykke i arbejdstiden eller i fritiden.

”KMD er en virksomhed i forandring, hvilket stiller krav til medarbejderne. Det er derfor vigtigt, at sundhed og tryghed tages alvorligt. Medarbejderne har blandt andet fået adgang til en sundhedsforsikring med forebyggende rådgivning ved eksempelvis sygefravær, stress og trivselsproblemer. Via Sampension kan de nu søge forskellige former for hjælp, uden at de behøver at inddrage deres leder i den service de modtager. De har desuden adgang til effektiv sygdomsbehandling på hospital, hvis det bliver nødvendigt. Og endelig er vi særligt glade for det nyudviklede forsikringsprodukt Indtægtssikring, som er blevet en del af aftalen,” forklarer Lisbeth Hald, som er direktør for KMD´s HR og Facility Management.

Indtægtssikring er en nyskabelse, som sikrer medarbejderne det bedst mulige samspil med offentlige ydelser, hvis en medarbejder rammes på sin arbejdsevne. Dermed er medarbejderens indkomst totalsikret, uanset om skaden sker i arbejdstiden eller i fritiden.

Sampensions rådgivning til kunderne har naturligvis også spillet en central rolle i KMD’s valg.

”Sampension har gennem flere år leveret høje afkast, og Sampension leverer også en stærk totalrådgivning til deres kunder. Det er vigtigt, at vores medarbejdere ikke alene får et godt overblik over deres pensionsvilkår, men også at de føler sig trygge med hensyn til deres økonomi, hvis de bliver ramt af længerevarende sygdom,” forklarer Lisbeth Hald, med henvisning til Sampensions rådgivningsværktøjer, som vurderes blandt branchens bedste.

Netop Sampensions rådgivningsværktøjer ”Pensionstjek” og ”Pensionsplan” er for nyligt blevet vurderet af eksterne rådgivere, som nogle af de bedste på pensionsmarkedet.