Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Indberetning af pensionsbidrag

Samtidig med indbetaling af pensionsbidrag skal der sendes en indberetning til Sampension. 

En indberetning indeholder oplysning om CPR-nr., faggruppenr., pensionsgivende løn, bidragsprocent og eventuelt frivilligt bidrag. 

Der er en række forskellige muligheder at sende indberetningsoplysningerne på:

Lønsystem tilknyttet Nets OverførselsService

Hvis du som arbejdsgiver anvender KMD og Silkeborg Datacentral, vil Sampension automatisk modtage indberetning og afregning via Nets. Arbejdsgivere, der fx anvender DataLøn, MultiLøn, Lessor, Axapta og LønService, vil også kunne sende indberetning og afregning via Nets, hvis oplysningerne i systemet opsættes korrekt. Derfor er det en god idé at kontakte os, når der første gang skal indberettes pensionsbidrag til Sampension, så vi kan være behjælpelige med oplysningerne til brug for oprettelse i lønsystemet. Dette gælder også ved andre lønsystemer, hvor der kan overføres via Nets.

Hvis virksomheden er tilmeldt Nets OverførselsService, kan oplysningerne sendes via denne formatbeskrivelse.

Lønsystem uden tilknytning til Nets

Er der ikke mulighed for at sende indberetning og betaling via Nets, kan indberetning ske via fil. Der er to forskellige formater at vælge imellem:

Filformat 1 og filformat 2

Indberetning via internettet

Hvis man ikke har et lønsystem, der automatisk kan sende oplysninger via Nets eller via fil, skal oplysningerne indtastes via vores hjemmeside. For at kunne indberette til os via internettet, skal man som arbejdsgiver bestille en adgangskode.