Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Får du udbetalt pension? 

Danskerne lever markant længere. Den stadigt længere levetid betyder, at udbetalingerne skal strækkes over flere år. Derfor indregner vi en længere levetid i pensionerne, så de kan strække livet ud. Det betyder, at din månedlige udbetaling bliver reguleret.

Danskere, der er fyldt 60 år, kan i gennemsnit forvente at blive mere end 86 år – det er mere end et år længere end bare i 2015. Den længere levetid betyder, at pensionen skal strække længere. Det er et vilkår, alle pensionsselskaber skal forholde sig til. Derfor indregner vi længere levetid i dine alderspensioner.

Som følge af dette kan udbetaling fra en livsvarig alderspension falde med op til 0,5 procent fra 1. januar 2018. Hvis du modtager udbetaling fra en ophørende alderspension, bliver din udbetaling fra disse pensioner berørt i endnu mindre omfang og en ratepension berøres slet ikke.

Din udbetaling af alderspension bliver reguleret hvert år den 1. januar. Reguleringen sker på baggrund af bl.a. afkastet året forinden og eventuelle ændringer i den forventede levetid. Din udbetaling for 2018 vil fremgå af den pensionsmeddelelse, vi sender til dig i slutningen af januar.

Invalidepension falder som hovedregel også med højest 0,5 pct, og prognosen for din alderspension vil ændre sig. Du kan se din nye prognose på dit pensionsoverblik medio februar 2018.

FAQ / Ofte stillede spørgsmål
Kan I ændre min pension hele tiden?

De forudsætninger, der ligger til grund for fastsættelsen af dine pensioner, er ugaranterede og kan løbende justeres i forhold til fx udviklingen i den forventede levealder.

Hvorfor sætter I min pension ned?

Danskerne kan se frem til at leve længere, derfor skal pensionen også stækkes over en længere periode. Hvis pensionsopsparingen skal udbetales over en længere periode, bliver den årlige/månedlige udbetaling mindre.

Jeg får allerede udbetaling fra jer – falder min pension?

Det afhænger af, hvilken pension du får udbetalt, og hvornår din pensionsordning er oprettet. Enten er din pension uændret eller også kan ændringen betyde et fald på op til 0,5 kr. pr. 100 kr. pension i dag (0 - 0,5 %). Du skal dog være opmærksom på, at din pension reguleres 1. januar 2018 i forhold til det afkast og den rente, du har fået på din police i 2017, og kan enten medføre stigning eller fald i pensionen, afhængig af den rente, som er allerede er indregnet i pensionen.