Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Tillidsrepræsentanter

HK Stat har sikret medlemmerne fremragende pensionsvilkår – det skal kollegerne på arbejdspladsen være bevidste om, og det er et vigtigt argument for et medlemskab af HK Stat. Som tillidsvalgt kan medlemmerne have forventning om, at du har en større viden om pensionsordningen end dem selv. Du kan få spørgsmål af både pensionspolitisk og økonomisk karakter.

Sampension kan hjælpe dig med alt, hvad du behøver at vide for at være godt klædt på i TR-arbejdet – og til at være en rollemodel. Ring til os, læs mere her  eller tilmeld dig et TR-kursus – så kan du hjælpe dine kolleger med deres pensionsspørgsmål.

TR-kurser om pension

På vores kurser for tillidsrepræsentanter får du indsigt i pensionsordningerne og de samfundsforhold, der knytter sig hertil. Kurset har til formål at gøre dig i stand til at svare på generelle spørgsmål om pensionsordningerne fra dine kolleger og på en hurtig og tryg måde vise dem vejen til mere detaljeret information.

Tilmelding til TR-kurserne sker via dit forbund eller lokale afdelingskontor, som efterfølgende giver dig besked om, hvor og hvornår der afholdes TR-kursus. Du kan også kontakte Sampension direkte.

Nyhedsbrev til tillidsrepræsentanter

TR-Nyt er Sampensions nyhedsbrev til tillidsrepræsentanter. Nyhedsbrevet udsendes flere gange om året og indeholder aktuelle historier om pensionsordningerne - det kan være alt fra afkastresultater til ny lovgivning på pensionsområdet.

Nyhedsbrevet er relevant for dig, som gerne vil være opdateret på pensionsområdet. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere om TR-arbejdet og pension her