Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Kære kongresdeltager

HK Stat og Sampension har i mange år haft et tæt samarbejde for at skabe de bedste pensionsløsninger til medlemmerne. For Sampension er det vigtigt at være tæt på medlemmerne og de fagforbund, der varetager deres interesser. Derfor sigter vi også mod at have et bredt samarbejde med HK Stat – hvor vi får talt med tillidsrepræsentanter, afdelingssektorformænd og bestyrelser. Og derfor er vi også med på HK Stat Kongres 2016.

Et tæt samarbejde betyder nemlig, at vi får værdifuld feedback om medlemmernes holdning til, hvordan vi løser den opgave, vi er betroet, men også hvordan vi kan gøre ordningerne bedre. Vores mål er at bruge al vores energi og faglighed på at yde dig og dine kolleger en god service og gøre din pensionsordning mere værd.

De seneste år er der kommet flere forbedringer til pensionsordningen for HK Stat. Det er blevet muligt at gå delvis på pension med udbetaling fra pensionsordningen, og forældre til kritisk syge børn får nu også udbetaling fra ordningen. Derudover har medlemmer, der er fratrådt på grund af sygdom, fået mulighed for at få midlertidig udbetaling fra pensionsordningen, til deres sag er afklaret.

Vi vil gerne bruge kongressen som afsæt til at fortælle om, hvorfor pension er vigtig i det faglige arbejde. Vi glæder os til at tale med dig på vores informationsstand, hvor du også kan deltage i en konkurrence.

Med venlig hilsen

Hasse Jørgensen
Adm. direktør