Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på sampension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Tillykke med din nye pensionsordning i Sampension

Fra 1. marts 2018 er du omfattet af den nye ordning, som Albatros Travel har indgået med Sampension.

Din pensionsordning skal være et økonomisk sikkerhedsnet, i tilfælde at, at du ikke kan oppebære en lønindkomst, uanset om årsagen er alderdom, eller fordi du er blevet syg eller dør før pensionering.

Derfor får du en pensionsordning, hvor omkostningerne er sat til et minimum, mens du også har mulighed for at få et godt afkast, som kan få dine penge til at yngle.

Mange valgmuligheder

Når du optages i pensionsordningen, får du med det samme nogle gode basisdækninger, selvom du endnu ikke har taget stilling til, hvilke forsikringer du skal have, og hvordan dine penge skal spares op.

Du har ikke nødvendigvis de samme ønsker og behov som din kollega. Derfor er der mange valgmuligheder i din pensionsordning, så ordningen kan tilpasses dig og din økonomi.

Basisdækningerne er obligatoriske. Du kan ikke fravælge de obligatoriske dækninger, men størrelsen på dækningen kan i visse tilfælde sættes ned.

Få rådgivning

Det er vigtigt, at du får den nødvendige rådgivning, så ordningen lever op til dine ønsker. Sampension tilbyder pensionsmøder på din arbejdsplads. Ønsker du en online rådgivning i stedet for, er dette også en mulighed.