En pensionsordning skaber tryghed for virksomhedens medarbejdere. Den sikrer medarbejderne og deres familie, når de går på pension - eller hvis de kommer ud for en kritisk sygdom, mister erhvervsevnen eller dør.
Som hovedregel vil nye kunder få en 3 i 1 Livspension, som er et markedsrenteprodukt, hvor investeringen følger medarbejderens alder. Pensionsordningen er fleksibel og kan tilpasses den enkeltes behov og ønsker.
Nyansatte i fleksjob vil få en 3 i 1 Opsparing, som også er markedsrenteprodukt, hvor investeringerne følger medarbejderens alder. Pensionsordningen indeholder ikke dækninger ved død og invaliditet. Det betyder, at hele pensionsbidraget går til opsparing. Har medarbejderen en pensionsordning fra sin tidligere ansættelse, er det værd at undersøge, om medarbejderen via et eventuelt fleksjobprotokollat har mulighed for at få indbetalt pensionsbidraget til sin tidligere pensionsordningen.